Home startup jmansa 6. February 2020

Elevernes engagement

Det er helt grundlæggende for en skole, at eleverne skal engageres af en spændende og inddragende undervisning. Når vi siger spændende, så taler vi ikke om underholdning og fest hver dag. Vi taler om en faglig engagerende undervisning, der rammer børnene og de unge, og giver dem lyst til at lære mere.

Mange har gode erfaringer med temauger og vores iværksætter¬messe, og de kan også bryde nye vej og give nye arbejdsformer. Det centrale er, hvordan man kan få disse værdier og arbejdsmåder mere ind i skolehverdagen.

Fællesskaber

Børn og unge udvikler trivsel, glæde og solide faglige kompetencer, når de oplever at høre til et velfungerende socialt og fagligt fællesskab. De vil i højere grad vælge skolen til, når skolens fællesskab giver mening for dem, og når skolens indeholder en faglighed og en inddragelse, der giver dem lyst til at deltage og til at lære mere.

Ikke den enkelte lærers ansvar

Det er lærerne og pædagogerne, der sammen med ledelsen og nøglepersonerne skal skabe denne forandring. Det er ikke den enkeltes ansvar alene.

Arbejdsglæde

Det, der er godt for eleverne, er også godt for de voksne. Skolefolk har valgt deres uddannelse og arbejde, fordi de gerne vil gøre deres bedste for eleverne. Når tingene lykkes, så giver det en stor arbejdsglæde og faglig stolthed for den enkelte underviser og for teamet. Når eleverne er motiverede og arbejder godt, så giver det både ro og glæde – og professionel kapital – hos de voksne.

ER DU PÅ VEJ?

Køge Kommune sætter fokus på bekymrende fravær og hvordan det kan forebygges og håndteres.

Podcasten er produceret i forbindelse med Køge kommunes arbejde med skoletilvær og projektet ”Er du på vej”

Episode 1

Projektets indhold og tilblivelse, hvad, hvorfor og hvordan.

Episode 2

Pilotprojekt – 4 udvalgte skoler i Køge Kommune

Episode 3

Pionergruppen – Fællesskabende didaktikere

Hvad har vi gjort?

Værktøjskasse med erfaringer
Lærere, pædagoger og resursepersoner har indsendt mange gode erfaringer og forløbsbeskrivelser, som andre kan have glæde af at læse i værktøjskassen. Dette gælder både erfaringer med at få elever med fravær tilbage og inspiration til spændende undervisning, der engagerer eleverne.

Temadage på hver skole
Hver skole har holdt sin egen temadag i september 2020. Det var løsningen, da vi ikke kunne samle alle 1.000 medarbejdere i august på grund af smittefaren. Til gengæld blev det planlagt at holde en virtuel temadag for alle i november 2020.

Der var produceret en undervisnings-video med et kort oplæg, der bliver igangsættende ramme for dialogen. Videoen indeholder korte oplæg fra de tre forskere, der skulle have holdt oplæg på den store, fælles temadag. Forvaltningen havde lavet et materiale, som skolen modtager fra forvaltningen.
  • Undervisningsfilm om temaet og selve politikkens indhold blev drøftet.
  • Materiale til at gennemføre processer på skolernes temadage præsenteres og anvendes.
  • Den lokale temadag indeholdt et element af forberedelse og input til den store november-temadag. Med disse input er skolen i interaktion med planlæggerne af den store temadag.
Film med introduktion

Hvad er tankerne og visionerne bag dette projekt? Det lavede arbejdsgruppen ey par film om. I filmene har vi også ladet nogle elever komme til orde med deres oplevelser. Filmenr, der varer ca. 11 minutter, er udsendt til alle lærere og pædagoger i Køge

Play Video
Play Video
Play Video

Hvad sker der nu?

Udviklingsplaner på skolerne
I forlængelse af temadagen i november skal skolerne – i en bred proces – udarbejde deres udviklingsplan for, hvordan de vil føre denne og andre strategier ud i praksis i de kommende skoleår. Der vil være en dialog mellem skolen og skoleafdelingen. Der vil desuden være faglig inspiration og opfølgning.

Følgeforskning.
Køge har en aftale med Profetionshøjskolen Absalon om at gennemføre en følgeforskning på projektet, så vi får en videnskabeligt dokumentation for effekt og resultater af indsatsen.

Vi ville finde ud af hvad vi kunne gøre!

Køge lavede en arbejdsgruppe
Siden september 2019 har en 12-personers, tværfaglig arbejdsgruppe i Køge arbejdet med spørgsmålet, og har jævnligt mødtes med forskeren Helle Rabøl. Gruppen har udredt og idé-udviklet på spørgsmålet om at øge elevernes engagement og dermed nedbringe fravær – både det fysiske og mentale fravær.

God undervisning, fællesskab og tidlig indsats.
Vi vil styrke elevernes engagement i undervisningen gennem øget elevinddragelse og styrket faglighed. Vi vil også styrke klassesammenholdet. Og alle skal kende rammer og regler for håndtering af fravær.

Vi har lavet en værktøjskasse med inspiration til muligheder og løsninger – indsendt af skolernes lærere, pædagoger og nøglepersoner. Værktøjskassen er et dynamisk inspirationsredskab, der kommer til at indeholde mange input.

Temadag i 2019 for nøglepersoner.
Ledere, psykologer, sagsbehandlere og de faglige organisationer samledes i november 2019 for at drøfte disse spørgsmål og de bud på løsninger, arbejdsgruppen havde givet.

Alle lærere og pædagoger i kommunen skulle høre og diskutere disse oplæg. Det var et klart signal som temadagen gav. Dette planlagde vi til august 2020 Temadagen gav også input til det politiske oplæg for en strategi.

Temadag d. 7. november 2020

Vi gennemførte en virtuel temadag for 1.000 mennesker. Fælles oplæg, gruppearbejde, debat og dynamik var flyttet over i en virtuel temadag med live streaming af oplæg og online dialog med input, spørgsmål og indlæg fra de 1.000 deltagere.

1.000 deltagere var forbundet.

Alle lærere, pædagoger, ledere, psykologer, sagsbehandlere og andre nøglepersoner deltog i en fælles, virtuel temadag lørdag d. 7.11.2020. De decentrale temamøder på skolerne i september havde givet interaktion og input til prioriteringer af temaer/problematikker. På temadagen holdt tre førende forskere på området oplæg som blev live streamet til alle skoler. Forskerne var i dialog med temadagens deltagere via virtuelle platforme m.v. De tre oplæg varede 45 min og var inddelt i 15 min. oplæg, 15 min. spørgsmål og dialog og 15 min. opsamlende oplæg. Du kan se de tre oplæg her
TineBasseFisker_square
Tine Basse Fisker ph.d, psykoterapeut

At se med barnet/den unge – barne-/ungeperspektivet.

Her vil være fokus på at åbne vores øjne og ører op, for hvordan barnet oplever både skolen og sin egen individuelle situation. Har vi spurgt barnet / den unge? Oplever han/hun sig selv forstået og inkluderet – som en del af et fællesskab? Hvordan oplever barnet/ den unge selv relationerne mellem de professionelle og børn/unge – og i klassen/ gruppen? Hvordan kan vi se MED det enkelte barn og derigennem blive klogere på fællesskabet, klassen og os selv som voksne. Hvad kan vi i det hele taget lære om psykisk trivsel og skolemiljø af at lytte til børn, som synes skolen er svær at komme i?

lklinge2_square
Louise Klinge ph.d

Taler om det relationelle – forholdet mellem den professionelle og barnet

Der lægges vægt på de professionelles relationskompetence i forhold til børnene og forældrene. Hvordan bevare /genskabe evnen til at lytte? Arbejde med sig selv og reflektere over egen praksis, når relationen bliver udfordret? Bevare og styrke relationen også når det er svært. Tage ansvaret på sig som den voksne og den professionelle og se behovet eller signalet bag den umiddelbare adfærd fra børn, unge og forældre? Bevare nysgerrigheden.

helle_square
Helle Rabøl ph.d

Fællesskabets didaktik – det inkluderende og meningsfyldte fællesskab, hvor undervisningen bliver et fælles omdrejningspunkt.

Hvordan kan skolen og undervisningen blive (mere) meningsfuld for flere børn? Hvornår oplever børnene, at de selv har en indflydelse på fællesskabet i skolen? Og hvordan kan de professionelle arbejde med det, børnene fortæller os fra deres liv, så vi kan skabe dynamiske, demokratiske og tolerante rammer og indhold for undervisningen?