dots 2
dots 2
4

Scroll ned for “Vi er stadig på vej?”

blue wave topbot

Vi er stadig på vej!

Vi beskriver ofte indsatsen som en rejse. Vi er på vej, og vi er stadig på vej.

Efter første temadag meldte vi ud, at indsatsen går på to ben. Det brede, værdisættende dialogforum og mindset og de iværksatte tiltag. Vi er godt i gang med de iværksatte tiltag og oplever at den brede diskussion har bidt sig fast og breder sig i den meget store gruppe medarbejdere. Vi har derfor ikke etableret nye tiltag, men styrket de ting, vi har sat i gang. Det var derfor, at temadagen i 2021 fik under-overskriften ”Fra projekt til pædagogisk praksis”.

I de første år var lærere, pædagoger, PPR-folk og socialarbejdere vores målgruppe for at sætte dynamiske skoletilværsprocesser i gang. I skrivende stund – januar 2022 – overvejer vi de næste skridt. Hvordan kan flere elever inddrages direkte i det didaktiske? Og hvordan kan der samarbejdes med forældre i flok?

Der er også bump på vejen. Under coronanedlukninger af den fysiske skole, fik vi fx ikke i tilstrækkelig grad omsat indsatsen til at blive en dynamisk digital indsats – for i princippet kan man godt være elevinddragende og fællesskabsdidaktisk online.

Vi mangler også stadig at udvikle flere håbefulde veje til de enkelte konkrete fraværssager, som er gået helt i hårdknude, og endelig er skolerne mange forskellige steder på indsatsrejsen – og de forskelligheder kan komme mere i spil.

Bump på vejen og vigtige tanker

Tiltag som Er Du På Vej, der igangsætter processer, hvis deltagere bliver revet med og ovenikøbet har haft mulighed for at formidle de første steps via podcast, videoklip og vidensdeling på store konferencer så opstår der begejstring. Begejstring er vigtigt for drivkraften, men kan samtid spærre for at se udfordringer og ’bump’ på vejen. Vi har forsøgt at undgå begejstringsblindhed ved fx at forholde os til følgende ’bump’ og ’sten i skoen’:

 

Bump Paa Vejen
Vigtige Tanker

For det første talte vi mest til og om ”lærere” i projektets start, hvilket fik skole- og fritidspædagoger til at røre på sig. Sandheden er at målet om at udvikle et stærke skoletilvær og skoletilhør kræver mere pædagogisk tænken i skolens kerneopgaver og her har vi brug for pædagogernes konkrete viden om både de enkelte børn og børn i flok.

For det andet betød coronakrisen at vi blev forsinket med den del, der handler om at indsamle elevviden og omgøre denne viden til praksisser, der styrker undervisning og skolemiljøet. Vi håbede på at dette kunne ske via onlineskolen – men det lykkedes ikke i noget større omfang. Corona har også betydet andre ændringer og justeringer undervejs bl.a. udskydelse af opstart for vores Pinoerforløb2.

Hvad med forældrene? Vi besluttede fra starten, at Er Du På Vej i første omgang retter sig mod skolens kerneopgaver; undervisning og skolegang. Ikke mindst da forældre i fraværslovgivning og i fraværsdebatterne har været den aktørgruppe, man mestendels har rettet krav mod. Vi fik dog ikke denne prioritering meldt ud – og det rejste spørgsmål undervejs om hvorvidt og hvordan forældre kan indgå i aktiviteterne. Enkelte forældre har også henvendt sig til følgeforskerne for at fortælle, at de ikke er/var blevet informeret om initiativet.

Følgeforskning og foreløbige effekter

Er Du På Vej følges af forskere fra professionshøjskolen Absalon.

Følgeforskningen ligger i to trin. Første trin følges de igangværende aktiviteter, der retter sig mod skolens tilhørspraksisser. Aktiviteter der især har lærere, skolepædagoger, forebyggelsesmedarbejdere og PPR medarbejdere som målgruppe. Andet trin ligger forude og indeholder en mixed methods måling af elevfravær før og nu.

Køge Kommune ligger ikke i den øverste kategori over skoleelevers fraværstal for hele Danmark – og vi ligger heller ikke i den nederste kategori – men lige over midten. Det er ikke en placering vi er tilfreds med. I skrevne stund februar 2022 kan vi med lidt forsigtighed og forbehold for registrering under corona se at fraværstallet er på vej ned. Den udvikling vil vi gerne fastholde.

Fraværsregistrering

Køge kommune arbejder med implenetering af MU Elevfravær. Med dette nye fraværsregistreringssystem kan vi arbejde med live-data, følge og tidligt se eventuelle mønstre i fraværet, specifikke dage eller lektioner – morgener eller eftermiddage.

Systemet giver os mulighed for at følge med både i elevens og i klassens fravær.  Vi kan med den mulighed handle på fravær langt tidligere, end vi før har kunnet og derved komme i dialog med både elev, klasse og forældre.

Kontakt os

Ønsker du at vide mere om vores arbejde med Er Du På Vej, så kontakt projektleder Mia Jakobsen:

Icon Envelopemia.jakobsen@koege.dk

 Icon Call21 54 37 48

Masser af gratis materialer – lige til at bruge

Vi deler meget gerne ud af vores udarbejdede materialer, hvis I kunne være interesserede.

Alle vores faglige oplæg, debatoplæg, kortfilm og podcasts kan downloades frit. Der er mange gode ting at hente i vores arkiv.

Skip to content