dots 2
1 scaled 1

Scroll ned for “Hvor kom vi fra?”

blue wave topbot

Hvor kom vi fra?

Elevfravær har været et stigende problem i folkeskolen – også i Køge kommune. Vi valgte i 2019 at sætte fokus på spørgsmålet. Anledningen var, at kommunen skulle forny sin ”fraværspolitik”. Skolechefen Søren Thorborg hørte en paneldiskussion på Folkemødet på Bornholm i 2019, og det gav anledning til et langt og frugtbart samarbejde med skoleforsker ph.d. Helle Rabøl Hansen.

Samarbejdet mellem en tværprofessionel gruppe i kommunen og skoleforskeren resulterede i at vi betragtede problematikken fra nye vinkler, og det endte med at ”fraværspolitikken” blev til en ”Strategi for aktiv tilstedeværelse”, så der var lys på det, man ønskede – ikke det man ville undgå.

kanariefugl

Gennem hele forløbet har det været kommunens intention at begive sig ind i en mangesidet problematik med nysgerrighed, åbne øjne og vilje til omstilling. Det har været holdningen, at det, kommunen fandt frem til, producerede og udviklede, skulle være åbent til rådighed for andre. Skolefravær er en problematik, alle har brug for at arbejde med.

Køge har været blandt de første, der har vinklet indsatsen på skolens kerneopgaver. Der har været stor interesse for vores arbejde, men vi tænker ikke, at vi har udviklet en ”Køge-model”, der blot kan overføres på andre kommuner én-til-én i tænker derimod, at man ved at lade sig inspirere i vores materiale og muligvis anvende dele af det, kan finde sin egen vej ind i arbejdet med problematikken, der afspejler egne lokale betingelser.

Helt afgørende for tiltagets udvikling og gennemslagskraft har været den nysgerrighed, der har præget arbejdet. Samspillet mellem forskellige professioner og fagligheder, og samspillet mellem forskere og praktikere har bidraget til mange diskussioner og meget indbyrdes læring. Der har været en stor åbenhed til at lade sine vurderinger og udgangspunkter udfordre, så møder har kunnet tage en overraskende drejning, fordi man er blevet klogere og har været villige til at flytte sig. Den åbenhed og nysgerrighed at været en generator for udviklingen af projektets grundlag og pædagogiske og strategiske tankegods.

Er Du På vej beskrives ind imellem som et aktionslæringsforløb. Det betyder i denne sammenhæng, at vi i samarbejde med forsker Helle Rabøl Hansen udvikler og afprøver fællesskabende didaktik og fællesskabende pædagogik i konkrete praksisformer. Vi videndeler erfaringer undervejs, justere og tilføjer arbejdet nye aspekter. Vi følger ingen faste manualer, men er i nu-og-her berøring med de aktiviteter der igangsættes. I denne proces er tværfagligheden mellem skolens personale, PPR-viden og forsknings-knowhow en form for generatorvirksomhed med en fælles retning – at styrke elevernes skolelyst.

Teori og begreber

Vi går med begreber

Vi har fra begyndelsen af indsatsen ønsket at samarbejde med forskere, der har ny viden på feltet om det sociale og faglige skoleliv. På den måde får Er Du På Vej et solidt fagligt grundlag at hente forståelser, logikker og ideer fra.

Vi er blevet inspireret af Louise Klinges arbejde om lærerens relationskompetence og Tine Basse Fiskers viden om sårbare børns skolekampe. Vi har også fået input og refleksioner fra Gro Emmertsen Luns nyere skolefraværsstudier.

Igennem opstart og indsatsens første år har vi indgået et nært samarbejde med skoleforsker Helle Rabøl Hansen, der har været med til at udvikle de konkrete tiltag i Er Du På Vej. I det forløb arbejder vi med at praksisudvikle de begreber Helle Rabøl Hansen har udviklet i sin forskning om mobning, fremmedhed og mistrivselsudfordringer i skolen.

Det er begreber som:
Skoletilvær 
Fællesskabende didaktik

Skoletrivsel forstået som psykisk og fysisk Velvære,
at få adgang til at Virke fagligt og at være socialt Vellidt
(kaldes også for ”skoletrivslens 3 x v”)

Untitled Artwork 1

Fællesskabende didaktik

Fællesskabende didaktik er et begreb, der er udsprunget af mobbe- og trivselsforskning. Begrebet er teoretisk inspireret af situated learning, der forstår læring som den forandringndivider går igennem, når de deltager i fælles praksisser. Ideen er at gøre undervisning til en engagerende, elevinddragende praksis – et fælles tredje, der tager skolelyst på sig.

At arbejde fællesskabsdidaktisk betyder, at vi er optaget af, hvordan undervisning kan blive til et fælles egangerende omdrejningspunkt. Fælles praksisser, der skaber mening, giver oplevelser af tilhør, og så er undervisning ikke bare undervisning men også læring. Her er det udvikling og forandring af den enkelte elev og af elevgruppen, der er i centrum og ikke spørgsmålet om at blive målt som dygtig eller ikke-dygtig.  Populært kan man sige, at fællesskabende didaktik er et undervisnings-vi.

Vi arbejder endvidere med det, der kaldes ”medfagligheder” i det fællesskabende didaktiske arbejde – og det er fx:

  • 1)En opmærksomhed på, hvilke forcer det enkelte barn bærer med sig ind i skolen. Forcer i bred forstand. Det kan fx være fritidsinteresser, særviden, kreativitet eller specifikke oplevelser. Disse forcer indtænkes som undervisningsbidrag.

  • 2)En opmærksomhed på mulig social ulighed i mødet med skolens kultur, struktur og logikker.

  • 3)En opmærksomhed på vrede elever, der giver modstand på undervisning, lærere eller skolekammerater. Hvad er vreden gjort af? Hvordan kan vreden vendes til en brugbar energi?

I Helle Rabøl Hansens begrebsarbejde forklarer hun, at fællesskabende didaktik øger pædagogikken i didaktikken, for på dén måde at genetablere udgangspunktet i den didaktiske idé. Didaktik betyder læringskunst og historisk set blev ordet forbundet med at engagere eleven i viden:

Det skal være vor didaktiks første og sidste mål, at opspore og udfinde den undervisningsmåde, hvorved lærere kan undervise mindre, og eleverne alligevel lærer mere; at der i skolen forefindes mindre larm, kedsomhed og unødig møje, men mere frihed, fornøjelse og sandt fremskridt.

Citat Johann Amos Comenius (1592-1670), tjekkisk lærer, forfatter og præst, især kendt for sine tidlige pædagogiske og humanistiske tanker. 

 

Her er to artikler skrevet af henholdsvis Helle Rabøl Hansen og Charlotte Madsen, hvor du kan læses mere:

Fællesskabende didaktikker. PPT 2014. v/ adjunkt Helle Rabøl Hansen,
Århus Universitet, IUP

Fællesskabende didaktikker og fleksible læringsmiljøer
Charlotte Madsen cand.pæd.pæd.psyk. Adjunkt UCN act2learn PÆDAGOGIK

Det stod vi på i forvejen

Skolerne i Køge Kommune havde i forvejen arbejdet med flere indsatser, der tilsammen udgjorde et godt udgangspunkt for Er Du På Vej. I årene 2013/14 gennemførte Køge en omfattende opgradering af inklusionsindsatsen. Samtlige lærere og pædagoger gennemgik – over to år – en 2-dages efteruddannelse om inklusion, og hver skole fik yderligere en diplomuddannet inklusionsvejleder. Undervejs i denne inklusionsvejleder-uddannelse var der flere fælles temadage med skolelederne og ressourceteam, så mindset og tiltag blev afstemt.

I 2019 vedtog Skoleudvalget ”Strategi for inkluderende fællesskaber”. Den signalerer både i titel og indhold et skifte i fokus fra det enkelte barn til at have fokus på samspillet i fællesskabet.

Desuden har Køge Kommune siden 2018 arbejdet med at styrke samarbejde mellem skoler, PPR og Familieafdelingen. Der har både på lederniveau og blandt sagsbehandlere, psykologer og pædagogisk personale været gennemført tiltag, der øget klarheden i funktionerne, kendskabet til hinandens rammer og handlemuligheder, samt styrkelse af samarbejdsformer og relationer.

Kontakt os

Ønsker du at vide mere om vores arbejde med Er Du På Vej, så kontakt projektleder Mia Jakobsen:

Icon Envelopemia.jakobsen@koege.dk

 Icon Call21 54 37 48

Masser af gratis materialer – lige til at bruge

Vi deler meget gerne ud af vores udarbejdede materialer, hvis I kunne være interesserede.

Alle vores faglige oplæg, debatoplæg, kortfilm og podcasts kan downloades frit. Der er mange gode ting at hente i vores arkiv.