dots 2
dots 2
2 web

Scroll ned for “Hvad ville vi?”

blue wave topbot

Hvad ville vi?

Fra start af satte vi os for at arbejde med nogle præmisser og retninger for projektet, der samtidigt fungerer som bærende værdier for aktiviteterne. For det første bygger vi arbejdet på et positivt børne- og ungesyn. Det indebærer, at vi ser mere efter muligheder end umuligheder. For det andet forsøger vi at tage et konkret elevperspektiv såvel i konkrete fraværssager som i de pædagogiske og didaktiske tiltag. For det tredje trækker vi på de indsigter og erfaringer lærere, pædagoger, forebyggende rådgivere og PPR-ansatte allerede sidder inde med.

Taet Tvaerprofessionelt Samarbejde 2

Styrket tværfagligt samarbejde

Vi startede med at nedsætte en tværprofessionel 12-personers arbejdsgruppe med skolerne, PPR, Familiecenteret og skoleafdelingen repræsenteret. Til gruppen var fra start knyttet skoleforsker ph.d. Helle Rabøl Hansen.

Vi ville gerne have, at de forskellige skole- og forvaltningsenheder kunne bidrage til de fælles indsatser ud fra hver deres faglighed og hverdag. Det er netop gode relationer, gensidigt kendskab og respekt mellem disse samarbejdspartnere, der er afgørende for samarbejdet og bæredygtigheden. Vi ønskede også, at samarbejdet mellem forskere og praktikere kunne give en uvurderlig dynamik, hvor parterne supplerer hinanden og udnytter forskellighederne som en styrke.

 

I denne sammenhæng skal det også understreges, at det ikke er den enkelte lærer, den enkelte skoleleder, den enkelte sagsbehandler, der står alene med en kompleks fraværssag. Vi bestræber os på, at det fællesskabende også gælder for det kollegiale arbejde. 

Barnets perspektiv

Det kan være, at fraværet ikke (kun) er et problem, men derimod en løsning for barnet. Det giver stof til eftertanke. Vi prøver at sætte mere fokus på problemet bag problemet så at sige. I mange samtaler med elever om fravær m.v. tales der udelukkende om, hvad elever og forældre skal gøre anderledes. Ikke hvad skolen kan gøre anderledes. Det vil vi ændre.

 

Vi vil sætte fokus på at inddrage elevens perspektiv i dialogen og i løsningerne ved at spørge eleverne, hvad de tænker. Hvad kan gøre det mere attraktivt og engagerende af komme over til skolens undervisning, sfo`en og fritidsaktiviteter? Hvad kan styrke relationerne mellem skolens personale og eleverne, og hvad har man som barn eller ung brug for at få fra klassekammeraterne, det er vi nysgerrige på. 

Lyt Til Elevernes Stemme

Fællesskabende didaktik

At arbejde fællesskabsdidaktisk og fællesskabs pædagogisk, betyder, at vi er optaget af, hvordan undervisning og pædagogiske aktiviteter kan blive til fælles egangerende omdrejningspunkter. Fælles praksisser, der skaber mening, giver oplevelser af tilhør. Så er undervisning og pædagogiske aktiviteter udenfor undervisningen, ikke bare undervisning men også læring. Her er det udvikling og forandring af den enkelte elev og af elevgruppen, der er i centrum og ikke spørgsmålet om at blive målt som dygtig eller ikke-dygtig.  Populært kan man sige, at fællesskabende didaktik og pædagogisk er et vi.

Vi arbejder endvidere med det, der kaldes ”medfagligheder” i det fællesskabende didaktiske og fællesskabende pædagogiske arbejde – og det er fx:

  1. En opmærksomhed på, hvilke forcer det enkelte barn bærer med sig ind i skolen. Forcer i bred forstand. Det kan fx være fritidsinteresser, særviden, kreativitet eller specifikke oplevelser. Disse forcer indtænkes som undervisnings- og aktivitetsbidrag.

  2. En opmærksomhed på mulig social ulighed i mødet med skolens kultur, struktur og logikker.

  3. En opmærksomhed på vrede elever, der giver modstand på undervisning og pædagogiske aktiviteter, personale eller skolekammerater. Hvad er vreden gjort af? Hvordan kan vreden vendes til en brugbar energi?

I Helle Rabøl Hansens begrebsarbejde forklarer hun, at fællesskabende didaktik øger pædagogikken i didaktikken, for på dén måde at genetablere udgangspunktet i den didaktiske idé. Didaktik betyder læringskunst og historisk set blev ordet forbundet med at engagere eleven i viden:

Det skal være vor didaktiks første og sidste mål, at opspore og udfinde den undervisningsmåde, hvorved lærere kan undervise mindre, og eleverne alligevel lærer mere; at der i skolen forefindes mindre larm, kedsomhed og unødig møje, men mere frihed, fornøjelse og sandt fremskridt.

 

Citat Johann Amos Comenius (1592-1670), tjekkisk lærer, forfatter og præst, især kendt for sine tidlige pædagogiske og humanistiske tanker.  

Kontakt os

Ønsker du at vide mere om vores arbejde med Er Du På Vej, så kontakt projektleder Mia Jakobsen:

Icon Envelopemia.jakobsen@koege.dk

 Icon Call21 54 37 48

Masser af gratis materialer – lige til at bruge

Vi deler meget gerne ud af vores udarbejdede materialer, hvis I kunne være interesserede.

Alle vores faglige oplæg, debatoplæg, kortfilm og podcasts kan downloades frit. Der er mange gode ting at hente i vores arkiv.

Skip to content